Fortsæt til hovedindholdet
Nyt fra Stiftet
Nyheder

Temadage om mental sundhed

To dage om det mentale arbejdsmiljø og Social bæredygtighed

Biskop Henrik Stubkjær er ambassadør for Mental Talk

Tirsdag d 6. september

Temadag om det mentale arbejdesmiljø: Investér i mentalt arbejdsmiljø 

Psykiske trivsels- og helbredsproblemer er udbredte på danske arbejdspladser. Både ledere og medarbejdere har svært ved at tale om og håndtere problemerne, når kollegerne og arbejdspladsen er påvirket af det. På temadagen “Investér i mentalt arbejdsmiljø" sætter fagfolk fokus på, hvordan vi skaber større opmærksomhed om mental sundhed på arbejdspladsen og giver helt konkret viden og redskaber, der skal til at håndtere de mentale sundhedsudfordringer.

Få styr på, hvordan I skaber et godt mentalt arbejdsmiljø - til glæde for medarbejderne og til gavn for økonomien.

Tilmeld dig til temadagen den 6. september ved at klikke her

Hent folder om arrangementet her

Onsdag d. 7. september

Temadag om Socialbæredygtighed - Mangel på arbejdskraft? Få adgang til den skjulte ressource

En gruppe, der i høj grad står uden for arbejdsmarkedet, er mennesker med en psykisk lidelse. Kun omkring 26 pct. af voksne med en psykisk lidelse er i dag i beskæftigelse. Mennesker med mentale og fysiske udfordringer udgør en skjult ressource i rekruttering. Lær om potentialet i utraditionelle ansættelser.

Tilmeld dig til temadagen den 7. september ved at klikke her

Hent folder om arrangementet her

HVAD ER MENTAL TALK

  • Mental Talk er Danmarks nye folkemødeformat og største 
    samlingssted for samtaler om mental sundhed, mental 
    sygdom og psykiatri. Mental Talk afvikles i Herning fra d. 1.-8. september 2022 og indebærer over 300 events fordelt på 2 faglige dage, 3 dages mini kultur- og folkemøde og 4 temadage. Der vil være kulturevents, foredrag, debatter og workshops.
  • Biskop Henrik Stubkjær er ambassadør for Mental Talk
  • Læs mere om Mental Talk ved at klikke her