Fortsæt til hovedindholdet
2020
Nyheder

Refusion fra første sygefraværsdag

for de personer, der er smittede eller i karantæne på grund af COVID-19

Folketinget har vedtaget en særlov, som giver arbejdsgivere statslig refusion fra første sygefraværsdag for de personer, der er smittede eller i karantæne på grund af COVID-19.
Med loven vil der kunne ydes refusion til arbejdsgivere for udbetalt løn og sygedagpenge i de første 30 dage (arbejdsgiverperioden).

For personer sygemeldt af andre grunde end COVID-19 gælder de almindelige regler. Dvs. at arbejdsgiveren som hovedregel har pligt til at afholde alle udgifter til løn under sygdom eller til sygedagpenge i arbejdsgiverperioden.

Ordningen er midlertidig og skal gælde fra 27. februar 2020 til 1. januar 2021.

Regnskabsførere og lønansvarlige bliver informeret nærmere via FLØS. Herunder også om, hvordan indberetning i lønsystemet skal ske.

 

Yderligere information kan findes på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside https://bm.dk/arbejdsomraader/aktuelle-fokusomraader/covid-19/

Yderligere information

kan findes på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: https://bm.dk/arbejdsomraader/aktuelle-fokusomraader/covid-19/