Nyt fra Stiftet
Nyheder

Pilgrimsmøde 2023

Gå med i Pilgrimslabyrinten

Labyrinten er et gammelt symbol, som findes i mange kulturer flere tusinde år tilbage. I en kristen sammenhæng optræder labyrinter også på kirkegulve så
vel som i kunst på murene. Gennem de seneste år er der blevet anlagt labyrinter på kirkegårde i Danmark og der har været interesse for at arrangere vandringer i labyrinter - inde i kirker så vel som udendørs. Dette møde er en mulighed for at hente inspiration og dele erfaring med labyrintvandringer i Danmark.

På pilgrimsmødet vil der være oplæg omkring tankerne bag labyrinter. Træning i at lægge forskellige typer labyrinter og en generel erfaringsudveklsning blandt mennesker, som er interesserede i labyrinten.

I løbet af kurset vil der også blive arrangeret mindre pilgrimsvandringer i området omkring Ådalen retræte. Husk derfor at pakke fornuftigt udetøj og en mindre dagsrygsæk.

Du kan hente reklame for arrangementet ved at klikke her

PRAKTISKE OPLYSNINGER

  • Kurset begynder 6. marts kl. 14 og slutter 10. marts kl. 13
  • Kurset afholdes på Ådalen Retræte, Gl. Viborgvej 400, 8920 Randers
  • Prisen for mødet er ca. 3500 kr. (Der er i alt plads til 20 personer) 
  • For tilmelding og mere information kontakt pilgrimspræst Christian Kjær Bjerre på tlf. 3030 8831
  • Pilgrimsmødet arrangeres af pilgrimspræsterne Christian Kjær Bjerre og Elizabeth Knox-Seth
  • Sidste frist for tilmelding: 1. februar 2023