Fortsæt til hovedindholdet
2020
Nyheder

Påskens budskab lever

Coronaen har lukket kirkerne i kristendommens vigtigste højtid, men påskebudskabet lever.

Derfor har TV MIDTVEST bedt en række præster bidrage til et program, hvor der er fokus på påskens budskab og med plads til refleksion i en svær tid. Påskesalmen ’Påskeblomst! Hvad vil du her’ er gennemgående. Organist ved Herning kirke, Kristian Marius Andersen spiller den på orgel, og til slut bliver den sunget af korleder Ole Jørgensen fra Herning.

’Tiden med corona udfordrer os alle. Derfor er vi glade for i samarbejde med folkekirken at kunne tilbyde midt- og vestjyderne påskebudskabet på en anderledes måde, når kirkerne er lukket. Vi håber også, programmet kan give håb og en stille stund til de, der normalt ikke kommer i kirken. Det er public service, når det er vigtigst’, siger programchef Kirsten Axelsen, TV MIDTVEST. Hun tilføjer, at programmet er optaget teknisk meget enkelt og naturligvis med de forholdsregler, tv-stationen hele tiden tager i corona-tiden.

Følgende præster bidrager med stof til eftertanke: Inge Marie Kirketerp Hansen, Gjellerup kirke, Irene Lindegaard, Mejdal kirke, Jens Nielsen, Herning kirke, Natalia Packert Andresen, Skive kirke og Christian Overgaard Wegeberg, sygehuspræst ved Holstebro kirke.

Korleder Ole Jørgensen (Foto Poul Gerner).

’Påsken budskab lever’

sendes på TV MIDTVEST påskesøndag 12. april 19.55 og kan ses på TV MIDTVESTs hjemmeside og gratis play app, TV MIDTVEST Play, fra søndag morgen.