Fortsæt til hovedindholdet
Nyt fra Stiftet
Nyheder

Velkommen til ny jurist

Ann-Sofie Bach Kvist har tidligere arbejdet i Civilstyrelsen og senest som juridisk konsulent for bødeafdelingen i Politiets Administrative Center. Hun bor med sin familie i den sydlige del af Viborg.

Ann-Sofie har sin daglige gang i bispegården i Viborg, hvor hun bliver en del af det juridiske team.

  • Jeg glæder mig til et job, hvor jeg får lov til at dykke ned i et helt nyt emne - og hvor jeg forhåbentligt kan bidrag med mine erfaringer. Jeg sætter stor pris på en varieret hverdag, med mulighed for at kunne rådgive de menighedsråd, præster med flere, der har brug for juridisk bistand - både her fra mit kontor, men også ude i stiftets kirker. Jeg glæder mig særligt til at komme rundt i stiftet og få sat ansigt på de folk, som jeg taler og skriver med, fortæller Ann-Sofie Bach Kvist.

Ann-Sofie beskæftiger sig primært med bygge- og plansager, rådgivningsaftaler samt gravstedsager.