Nyt fra Stiftet
Nyheder

”…Men så kom Corona, som sendt fra himlen!”

Lørdag d. 13. november kl. 10 -17 blev der holdt en stor konference i Fredericia messecenter om det videre forløb i arbejdet med folkekirkens liturgi.

af Thomas Felter, stiftspræst for gudstjeneste, Viborg stift.

Forud havde vi fået rapporterne om autorisation, gudstjeneste, dåb og nadver. De skulle sætte gang i en bred, folkelig debat i sognene om gudstjenester og liturgi. Meeeen det gik godt nok trægt.

Men så kom der en Corona-epidemi, som i denne sammenhæng – og nok også kun i denne sammenhæng – var som sendt fra himlen, som en deltager bemærkede det!

Den tvang hele folkekirken ud i et kolossalt liturgisk laboratorium, som intet andet ville have kunnet, og overhalede dermed hele den forberedte, liturgiske debat indenom. Der blev eksperimenteret og forkortet og streamet og debatteret om hvordan man kunne holde gudstjenester. Om, hvad der var vigtigt at fastholde og om det gik an at holde nadver ”på nettet” – og meget mere. Det rykkede!

Jeg er overbevist om at den opmærksomhed på liturgiens betydning – og de udfordringer der viste sig i forhold til at holde en ”ordentlig” evangelisk-Luthersk gudstjeneste, har smittet af på det arbejde der nu fortsætter med biskoppernes forslag. Det er som om trægheden er overvundet. Vi er godt i gang.

Bord 16, hvor Deres udsendte var placeret i selskab med en biskop, en stiftskontorchef, en repræsentant for Menighedsrådsforeningen, en tidl. rektor på en Kirkemusikskole, formanden for Præsteforeningen og en provst. Vi havde en meget livlig debat!

Efter en sommer og et efterår med næsten normale liturgiske tilstande, men mange erfaringer rigere, kunne biskopperne Marianne Christiansen, Tine Lindhardt og Elof Westergaard derfor med stor opmærksomhed fra de indbudte, byde velkommen til en fremlæggelse og drøftelse af ”forslag til initiativer i forhold til folkekirkens liturgi”.

Som baggrund for konferencen lå en rapport med en systematisering og analyse af de ca. 350 bidrag der det seneste års tid var sendt ind til ”liturgipostkassen”.

Konferencen rummede ca. 150 indbudte deltagere fra hele det etablerede kirkeliv. Men der var også mulighed for alle, til at deltage online, hvilket en hel del benyttede sig af.

Den åbnede med en sang og morgenbøn, hvorefter biskop over Haderslev stift, Marianne Christiansen, som den første gik på talerstolen og fortalte at vi var sammen, ikke for at bestemme noget, men i et forsøg på at brede liturgidebatten ud, ved at åbne op for bidrag fra alle aktører i det danske kirkeliv.

Det er faktisk første gang at et liturgiarbejde foregår på dén måde. Almindeligvis nedsættes en kommission af fageksperter, som kommer med et færdigt, samlet forslag, der så efterfølgende drøftes, tilrettes og vedtages. Nu skulle det nye bygges op nedefra med bidrag fra hele det kirkelige landskab.

Der hænges kommentar-ark op på væggene.

De tre biskopper, Christiansen, Lindhardt og Westergaard, som udgør biskoppernes liturgiske arbejdsgruppe, bragte nogle dage før konferencen en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor de opregnede seks forslag, der efter deres mening kunne danne gode rammer om liturgiens fortsatte liv i folkekirken.

Disse seks forslag blev grundigt og sagligt gennemgået af de tre biskopper.

Udgangspunktet i deres forslag er at beholde det nuværende 1992-ritual, bestående af Ritualbogen + Alterbogen + Tillægget til alterbogen (som dog ikke er autoriseret)

Marianne Christiansen begrundede dette udgangspunkt med, at 1992-ritualet:

Er født med mulighed for variationer
Har et stort uudfoldet potentiale
Sikrer menighedsrådenes medindflydelse og ansvar
Stadig er bredt påskønnet af de fleste i folkekirken

Hvorfor så tilføje nyt? spurgte hun retorisk. Fordi der til stadighed er behov for løbende at arbejde med fornyelse af salmer, sproget i kollekter og liturgiske led og i det hele taget at styrke den fælles teologiske og liturgiske dynamik i folkekirken.

Efter 20 minutters tid til spørgsmål og kommentarer – som der var mange af! – tog Tine Lindhardt over, og fortalte om deres forslag vedrørende dåb og nadver.

Det går ud på at nedsætte en kommission der skal komme med forslag til nyt/ændret dåbsritual. Nadveren skal derimod ikke i et kommissionsarbejde. Her tænkes nedsat en adhoc-gruppe forankret under et ”Liturgisk forum”, der skal arbejde med forskellige tiltag, supplementer, indledninger m.v.

Man vil altså fastholde eet dåbsritual og flere nadverritualer.

Og der er ønske om at autorisere hele forløbet/ritualet – altså ikke blot ordene. Igen 20 minutters spørgsmål og livlig debat.

Som den sidste af de tre fortalte Elof Westergaard om deres tanker vedr. etablering af et ”Liturgisk forum ” samt om ”tydeliggørelse af det biskoppelige tilsyn”.

Han nævnte, at der er to ord som går igen i postkasseindlæggende: frihed og genkendelighed.

Det har gjort biskopperne opmærksomme på, at der skal være plads til det lokale – og det kræver skønsomhed i tilsynet, der må give plads til små, lokale variationer.

Der var mange spørgsmål om, hvad det Liturgiske forum skulle bidrage med – eller måske ligefrem bestemme? Hvem skulle sidde i det, hvem skulle udpege dem, hvad skulle kommissoriet indeholde osv. Her kom mange kommentarer frem, som biskopperne flittigt noterede sig.

Efter frokostpausen var der gruppearbejde ved bordene, hvor forslagene blev diskuteret: hvad der savnedes, styrker og svagheder, særlige opmærksomhedspunkter m.v. Gruppernes kommentarer blev skrevet op på store ark og hængt op på væggene i salen. Der var derefter en lang kaffepause med god tid til at studere kommentarerne.

Dernæst var der ”åben mikrofon” ca. en time, hvilket medførte mange spørgsmål, kommentarer og gode forslag og flittig noteren af biskopperne. Der var tydeligvis en hel del ting, som de ville tage med i den videres proces.

Og hvad så med denne: den videre proces?

Der var forslag om, at der gives et halvt års tid til debat og derefter en høring, for legitimitetens skyld. Liturgiarbejdet er meget bredtfavnende og dermed også ”tungt”. Det tager tid. Og tid skal det have, for ikke at ingen skal få skyld for at forsøge noget hastet igennem.

Nu vil biskopperne tage konferencens mange input med sig på bispemødet i januar, hvor det skal besluttes hvor længe det næste trin skal vare og hvad der videre skal ske.

Det hele er egentlig stadig kun begyndt – men godt begyndt!

Det var efter min mening en meget, meget fint tilrettelagt konference. Godt forberedt af biskopperne og med meget kvalificerede indlæg af disse, samt mange konstruktive forslag og kommentarer fra de indbudte deltagere.

Og sammen med det velplacerede og veltimede spark som Corona-epidemien gav til hele processen, lover det godt for det videre forløb!

Kommentarerne fra bord 13