Nyt fra Stiftet
Nyheder

Over 1000 konfirmander i Viborg Domkirke

Over 1000 konfirmander  indtager på tre dage Viborg Domkirke.  De kommer fra hele Viborg Stift. 

-Dels er det jo lidt anderledes dag, her hvor de har en hel dag 
sammen med deres kammerater og deres præst. Der er tid til lidt andre spørgsmål end det der måske er i undervisningen. De mødes her i vores prægtige domkirke og ser, at vi faktisk er rigtig mange der skal konfirmeres, fortæller Biskop Henrik Stubkjær.

Blæst bagover

Og alt er bare lidt større i en domkirke - selv lyden…. hvor konfirmanderne næsten bliver blæst bagover, når orglet bryder stilheden til tonerne fra Star Wars.

Biskop Henrik Stubkjær fortalte bibelhistorie til konfirmanderne.

Biskop Henrik Stubkjær tager konfirmanderne på en rejse ind i fortællingen om diciplen Peter, som de også kan få øje på i kalkmalerierne, hvis de kigger op på loftet af domkirken. 
-Det er en aften, disciplene er på vej i båd over Geneserat sø... Det er rigtig dejligt vejr....

En brugt frugtplukker

Der er stille mens biskoppen fortæller og normalt skal du jo også være stille i kirken, men i dag er en undtagelse hvor konfirmanderne stemmer i et fælles brøl inden de går igang med at lære: Jeg plukker frugt af en brugt frugtplukker.... De står tæt sammen på trappen inde i domkirken og lærer bevægelser og ord som gentages hurtigere og hurtigere inden de går syngende ud af kirken for at finde næste oplevelse der er et teaterstykket "Hvad tror du selv" som udfordrer til at få konfirmanderne til at tænke over hvad de selv tror på.

Teateriet Apropos opførte stykket "Hvad tror du selv?"

Det er lidt et kick

Lasse og Sille-Sofie er enige:
Jeg synes det har været en god dag. Man kommer til at tænke på 
en hel masse ting.

Og det er ikke kun konfirmanderne der får en oplevelse, det gør biskoppen også. 
-Det er jo lidt at et kick man får her, dels tænker man, så mange unge mennesker, men det er jo overraskende hver gang, hvor meget de lytter efter, og hvor nærværende de er, fortæller en begejstret biskop.