Nyt fra Stiftet
Nyheder
Biskop Henrik Stubkjær

Julehilsen fra biskoppen

Biskop Henrik Stubkjær sender her sin julehilsen fra Viborg Domkirke til alle i Viborg Stift.

Klik på afspilleren ovenfor, og se dagens julekalender afsnit.
Ønsker du at se filmen tekstet, kan du gøre det ved at trykke på CC-ikonet i afspilleren.

 

Jeg har bevæget mig ind i Viborg Domkirke, for igen i år, at sende min julehilsen til alle i Viborg Stift.

Her i år, har coronaen også sat sine markante spor – både i dagliglivet og i kirkelivet.

I foråret var der skrappe restriktioner. Hen over sommeren var vi næsten fri af pandemien. Mange af os blev vaccineret, og familierne vendte tilbage til kirkerne for at få børnene døbt, og mange konfirmander fik endelig deres konfirmationsfest i eftersommeren. Og kirkelivet vågnede så småt igen. Lad os glædes over det!

For siden er smitten igen blusset op. Og smittetallene stiger voldsomt i disse dage. Men jeg tror næsten, jeg kan love, at julegudstjeneste det bliver der. Det oplever jeg, at alle arbejder med på!

Jeg selv er nu også en af de mange som er blevet smittet, og har været i isolation indtil for to dage siden. Heldigvis har jeg kun haft ganske lette symptomer og er helt frisk igen.

Men alle, som har været isoleret, kender til følelsen af at være alene, og hos os alle breder frygten sig vel også for at komme til at smitte særligt de som er i en sårbar situation.

Og sammen med vinterens mørke, kan der godt brede sig en følelse af opgivelse – vil det nogensinde holde op?

Vi har brug for et håb – en tilsigelse, som kommer udefra, for vi kan ikke hive os selv op ved håret.

Og det er jo netop, hvad julen handler om!

Og det er hvad Joachim Skovgaard på fineste måde får understreget i den sidste billedserie han malede her i kirken – det flade loft.

Det hele begyndte med en englebesked – sendt fra Himlen ned til jorden – sendt til den unge kvinde Maria. Det begyndte med et guddommeligt nedslag i verden en besked udefra midt i mørket: ”Frygt ikke!” ” Du har fundet nåde hos Gud” ”Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn.”– sagt til Maria, men med konsekvenser for hele menneskeheden.

Med englens besked ramte himmelens lys Maria - et håb kom ind i verden. Her begynder julens fortælling!

Eller rettere den begynder faktisk før det. Allerede hos de gammeltestamentlige profeter lyder det:  ”Det folk, der vandrer i mørket skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land…. For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre.” 

Derfor indrammer Skovgaard også Jesusbegivenheden med billeder af alle de gammeltestamentlige profeter. Det er på deres vidnesbyrd og profetier at Jesu fødsel skal ses som Guds indbrud i verden – håbets genfødsel i verden.

Og håbet vokser i Marias mave. Og selve julenat – 9 måneder efter englen Gabriels besøg hos Maria, får vi igen englebesøg på jord.

Englen sagde til hyrderne på marken: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus Herren.”

Og en himmelsk hærskare sang: ”Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med guds velbehag!”

På Skovgaards billede af fødslen i stalden lyser stjernen ind af staldvinduet og minder om at lyset fra barnet henter sin glans fra himmelen – at I ham rører Gud verden.

Måtte vi også denne jul få den glæde at se, at livet er mere end coronarestriktioner, klimabekymringer og andre menneskeskabte udfordringer. Måtte vi se, at julen også er et vidnesbyrd om en Gud der skaber lys i mørket, og giver glæden en ny forankring i verden.

Julen er en påmindelse om at livet er større! Og at vi og vores egen lille historie løftes op og får glæden sat som fortegn, når Gud bryder ind i verden og insistere på at være os ganske nær.

Så med opfordringen til at løfte blikket og se Guds nærvær, vil jeg ønsket jer alle og jeres familie en glædelig jul og et godt nytår

Pas godt på hinanden og slip glæden løs!

 

Biskop Henrik Stubkjær