Fortsæt til hovedindholdet
Nyt fra Stiftet
Nyheder

Helbredstjek af kirkebønnen

Workshop om kirkebønnen, torsdag den 9. februar 2023 kl. 9–12 i Landemodesalen i Viborg bispegård. 

Hvordan har din kirkebøn det? Er den ved at være lidt slidt? Er den svulmet op, så den fylder for meget? Er den blevet stakåndet – eller har Ånden helt forladt den? Skal den bedes fra alter eller prædikestol? Og hvilke emner hører egentlig hjemme i kirkebønnen?

Stiftsudvalget for gudstjeneste udbyder her en workshop om kirkebønnen, som stiftspræst for gudstjeneste, Thomas Felter står for. Han er Master i liturgi fra Københavns universitet og har som en del af Masteren skrevet om ”Kirkebønnen – liturgisk teologisk belyst”.

Stiftspræst Thomas Felter

PRAKTISKE OPLYSNINGER

  • Torsdag den 9. februar 2023 kl. 9–12 i Landemodesalen i Viborg bispegård, 8800 Viborg
  • Det er gratis at deltage, og alle interesserede er velkomne.
  • Der vil være kaffe og en bolle på bordet ved ankomst. Omkring middag får vi en let frokost.
  • Tilmelding senest mandag d. 6. februar til:
    Stiftspræst Thomas Felter, tofe@km.dk eller tlf: 4072 3384