Nyt fra Stiftet
Nyheder

Fest for håbet

Over 300 festglade menighedsrådsmedlemmer, præster og andre ansatte indtog Tinghallen i Viborg for at glæde sig over at muligheden for at feste og samles igen er tilstede.

Kåre Gade og Peter Lodberg

Af Henrik Helms

Redaktør for kirke.dk Kåre Gade og teologiprofessor Peter Lodberg samtalte om emnet “Hvordan får vi håbet tilbage efter coronaen?” Peter Lodberg gav udtryk for at alle havde været chokerede, da samfundet lukkede den 11. marts 2020. Men samtidig havde det op gennem kirkens historie været netop i krisetider, at nye perspektiver var dukket op. Og i det nære viste det sig, hvad man kunne med få midler og fantasi.

Herning Kirkes Drengekor

Hele stiftets kirkekor

Vellyd og livsglæde ramte publikum i hjertet, da 60 kordrenge fra Herning kirkes drengekor lige med et blev hele Viborg Stifts kirkekor, da de på smukkeste vis gav håbet toner.

Publikum kom også på en visuel rejse rundt i Viborg Stift med videoen Viborg Stift i billeder 2021, der viste de mange fællesskaber og initiativer der er taget ude i sognene.

Vi har så meget at byde ind med

Vellyd og livsglæde ramte publikum i hjertet, da 60 kordrenge fra Herning kirkes drengekor lige med et blev hele Viborg Stifts kirkekor, da de på smukkeste vis gav håbet toner.

Biskop Henrik Stubkjær undskyldte for de lukkede kirker i julen, og håbede aldrig at kirken vil være nødt til at lukke dørene igen.

-Vi har så meget at byde ind med, fortalte Henrik Stubkjær, og det betyder noget når ikke bare biskopper men folket taler, så kan vi sammen flytte noget.

Biskop Henrik Stubkjær

Prisuddeling

Der var også uddeling af Hans Tausens initiativpris, hvor indsendte nomineringer er blevet vurderet af en dommerkomite. I år blev prisen delt i to, og givet til: Vindum Sogns menighedsråd og de frivillige bag Integrations-projektet Fix a Bike, og til sognepræst Troels Laursen og kommunikationskoordinator Henrik Helms for julekalenderen Ventetid.

Prismodtagerne til årets Hans Tausen Pris 2021

Sorgerne på forskud

Efter festmiddagen vandrede man i den varme sensommeraften til domkirken for at slutte dagen af med aftengudstjeneste, hvor præster og menighedsrådsformænd gik i procession ind til domkirken, hvor biskop Henrik Stubkjær sendte folk hjem med Benny Andersens ord: 

I mange år tog jeg sorgerne på forskud, men det har jeg nu aldrig haft meget glæde af.”

Det blev et festligt punktum for en dag hvor håbet var nøgleordet.

Der er Stiftsmenighedsstævne igen den 8 september 2023.

Aftengudstjeneste i Viborg Domkirke

BAGGRUND

Motiveringen for dommerkomiteens valg af de 2 projekter

Vindum Sogns menighedsråd og de frivillige bag Integrations-projektet Fix a Bike

Der er tale om et initiativ, som i den grad kan sammenlignes med det, vi alle kæmper med – og har personerne bag projektet har vist et fantastisk samarbejde mellem menighedsråd og frivillige. Initiativet henvender sig til grupper, vi ikke plejer at se i kirken, og har været med til at gøre hverdagen lettere for nydanskere i sognet og har givet dem mere frihed og nye muligheder for at komme rundt i omegnen.

Projektet er i den grad nytænkning og et mønstereksempel på, hvor handling står bag ordene om at få nye med i folkekirkens fællesskab: Reparation af cykler er så godt fundet på – et godt og bæredygtigt projekt.


 

Sognepræst Troels Laursen og kommunikationskoordinator Henrik Helms for projektet med Julekalenderen 2020 ”Ventetid”

Projektet har været grundlaget for en nytænkende og anderledes julekalender, der har været noget ganske særligt og meget ekstraordinært, og som har været set af rigtig mange, både i ind- og udland.

Samtidig har projektet animeret til de professionelle parter, f.eks. TV-Midt Vest og øvrige Tv-medier, der selv har henvendt sig til de to prismodtagere og spurgt, om de måtte være med ved en ny julekalender i 2021.

Projektet er herved blevet til et helt landsprojekt for alle stifter i Danmark, som ikke er oplevet før, og projektet er kommet noget længere ud, end man på nogen måde har kunnet forvente.