Nyt fra Stiftet
Nyheder
foldede hænder

Fyraftensforedrag:
”Et lille ritual...og en bøn?”

Tirsdag d. 17. januar kl. 15.30 – 17.00
i Landemodesalen, Viborg Bispegård, Domkirkestræde 1, 8800 Viborg

Viborg stifts gudstjenesteudvalg indbyder her til fyraftensforedrag om ”små ritualer” som kan være vigtige at inddrage i forskellige situationer.
Vi får besøg af Annette Hedensted Vinther, hospitalspræst ved regionshospitalet i Gødstrup. Hun skriver om sit oplæg:

”Det har taget mig mange år at overvinde min blufærdighed på området bøn og små ritualer. Havde jeg dog bare gjort det noget før, for det virker følelsesforløsende og afstressende for den hjerne, der arbejder på højtryk, når angsten for såvel det gode og overvældende her i livet som det onde og tunge, kører afsted med os”.

Så altså: Hvordan laver vi hjemmealtergang, og hvordan bruges bønnen i hjemmet ved begravelsessamtalen eller ved sygelejet eller efter døden er indtrådt? Er vi som præster for blufærdige til at foreslå et lille ritual eller en fri bøn?
Og bøn er jo både til klage og glæde, så måske skulle vi også vove at foreslå det kommende brudepar at slutte samtalen med en bøn, dåbsforældrene osv. I visse livssituationer er der ”hul” igennem, og så kan små ritualer opleves som en følelsesmæssig lettelse og accept af afmægtighedens svære vilkår.
Med udgangspunkt i Irvin Yaloms bog: Eksistenspsykologi, vil jeg dele ud af mine erfaringer. Erfaringsudveksling og mulighed for at kaste sig ud i en fri bøn vil være til stede!

Annette Hedensted Vinther, hospitalspræst ved regionshospitalet i Gødstrup.

Foredraget er åbent for alle – ikke kun præster. Og det er gratis for alle at deltage.
NB! Pga. det korte forløb, begyndes der kl. 15.30 præcis. Der er kaffe/te/vand – og måske lidt kage ☺.

Pva
Stiftsudvalget for gudstjeneste i Viborg stift, Stiftspræst og uddannelseskonsulent Thomas Felter

TILMELDING

Tilmelding senest onsdag d. 11. januar
til stiftspræst Thomas Felter: tofe@km.dk