Nyt fra Stiftet
Nyheder
alter udenfor

50 til udendørs gudstjenester

Gudstjenesterne er nævnt i Statsministeriets seneste pressemeddelelse om genåbning i påsken. Der må synges, og gudstjenesten må have normal længde

Af Henrik Helms og Marianne Holst Hyrlov

Med aftalen mellem Regeringen og alle Folketingets partier, vil man fra mandag den 22. marts kunne mødes helt op til 50 personer til udendørs idræts- og foreningsliv.
Samtidig ligestilles kirkelige handlinger med foreningslivet, således at der også bliver mulighed for udendørs gudstjenester med op til 50 personer til stede.

Efter statsministerens udmelding om, at der må holdes udendørs gudstjenester med op til 50 deltagere, har der været rejst spørgsmål, om der må synges ved de udendørs gudstjenester, og om gudstjenesterne må have normal varighed. 

Det er nu bekræftet fra kirkeministeriet, at der hverken er begrænsning på udendørs gudstjenesters længde eller på sang. 

Man behøver ikke på forhånd at søge tilladelse hos biskoppen.

Kirke og kulturminister Joy Mogensen

Kirke og kulturminister Joy Mogensen

Kirke og kulturminister Joy Mogensen udtaler:
Dermed er der åbnet for endnu flere fællesskaber til glæde og gavn i rigtig manges hverdag. Jeg ved at der stadig er mange, der venter utålmodigt på besked om deres åbning, men den gradvise forsigtige åbning skal netop nære dette håb ved at forsikre os mod de tilbageslag, som andre europæiske lande i disse dage befinder sig i. Så forhandlingerne fortsætter, og jeg synes, at partilederne fortjener et tak for samarbejde, siger Joy Mogensen efter statsministeriets udmelding.