Ny sognepræst til Venø-Resen-Humlum Pastorat
Jeg hedder Maja Holm-Cilleborg og er pr. 1. februar 2023 ansat som sognepræst i Venø-Resen-Humlum Pastorat.
Hvad er din baggrund?
Jeg er opvokset i Viborg, uddannet fra Aarhus Universitet og arbejdede efter endt uddannelse en række år i forskellige NGO’er indtil jeg i 2020 valgte at gå præstevejen. De sidste godt to-et-halvt år har jeg været sognepræst i Boddum-Ydby-Heltborg Pastorat i det sydlige Thy.
Hvad holder du mest af i dit virke som præst?
Mødet med mennesker i alle tænkelige livssituationer. Som præst bliver man inviteret ind i folks liv i både de gode og de svære stunder, og man er med hele vejen rundt – fra vugge til grav. Det er en helt særlig gave og opgave at få lov til at være medvandrer, at glædes sammen, undres og forundres sammen, være stille sammen og at tale håb og lys ind i mørket.
Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?
Også at gøre kirken relevant for den del af befolkningen, der ikke sidder på kirkebænken søndag formiddag – og ikke umiddelbart kan se sig selv som en del af gudstjenestefællesskabet.
At skabe rammerne for, at flere kan træde ind i og se sig selv som en del af det kirkelige fællesskab.
At favne bredt og nå langt ud – dog uden at gå på kompromis med kernebudskabet.
Maja Holm-Cilleborg er ansat til at begynde 1. februar 2023.