Ny sognepræst ansat i Tjørring Pastorat

Simon Dalgas Struntze er pr. 1. maj 2021 ansat som sognepræst i Tjørring Pastorat med 25% bistand til Snejbjerg-Studsgård-Haunstrup Pastorat, Herning Nordre Provsti.

Simon Dalgas Struntze har tidligere arbejdet som Ungdoms- og hjælpepræst i Kronjyllands Frimenighed (en evangelisk luthersk frimenighed).

Viborg Stift ønsker Simon Dalgas Struntze stort tillykke med ansættelsen, og ser frem til et godt samarbejde.

Simon fortæller lidt om sig selv og sin baggrund

Hvad er din baggrund?

Jeg kommer fra en lille by ved navn Elling, der ligger nord for Frederikshavn. Her voksede jeg op i et hjem, hvor det var naturligt at gå i kirke om søndagen og tale om Gud og tro. Kirke og kristendom har derfor præget min opvækst. Mine forældre har altid været aktive og engagerede i sognet og i lokalsamfundet. Dette har smittet af på mig og betydet, at jeg tidligt begyndte at engagere mig i kirkens arbejde og det lokale foreningsliv.

Efter gymnasiet var rejselysten stor og jeg brugte nogle år på at rejsen verden tynd. Jeg var særligt interesseret i at stifte bekendtskab med de andre store religioner, så det blev til flere ophold i særligt Asien i forbindelse med frivilligt arbejde. Efter hjemkomsten til Danmark begyndte jeg at studere teologi og blev færdig på Pastoralseminariet i 2020. Jeg havde dog lige et afbræk mellem min bachelor og min kandidat, hvor jeg i to år virkede to ungdomspræst i en kirke i Randers.

Hvorfor blev du præst?

Jeg har altid interesseret mig for livets store spørgsmål og for mødet mellem mennesker. Det har derfor været naturligt for mig at tage en uddannelse, hvor livets store spørgsmål og mødet mellem mennesker bringes i spil med hinanden. Baggrunden for mit studievalg var egentlig ikke et ønske om at blive præst, men nærmere en interesse i undersøge og blive klogere på hvad kristendommen er og betyder. I løbet af min studietid er ønsket om at blive præst vokset i takt med at jeg har erfaret, at kristendommen har et godt og vigtigt budskab til alle mennesker, som jeg gerne vil være med til at videregive. Jeg går derfor særligt op i at formidle dette i mødet med mennesker i dag.

Hvad oplever du som den vigtigste udfordring ved at være menneske i Danmark i dag?

Jeg tror at mange mennesker lever med en dyb følelse af i bund og grund ikke at slå til. En følelse af at dét, man gør, bare ikke er godt nok. En følelse af at man ikke lever op til samfundets forventninger, andres forventninger, eller sine egne forventninger. Og så er det let at tænke: Hvad er jeg værd? Er jeg overhovedet god nok?

Jeg tror at dette i høj grad skyldes, at vi søger at bygge vores identitet på det vi gør, og det vi kan udrette. Vi er fra en tidlig alder vant til at måle og veje vores værdi ud fra vores succes og parametre som hvor mange medaljer og diplomer vi har, hvor mange følgere på sociale medier vi har, og hvor høje karakterer vi får. Jeg oplever at dette fortsætter op i årene, men så er det bare bil, hus, parforhold, job, CV og børn vi sammenligner og bruger som målestok.

I den forstand er der i dag en jagt på identitet, som er med til at skrue op for tempoet og hastigheden i vores liv. Vi søger at skabe vores værdi igennem vores egen livsfortælling, eller at vride en identitet ud af vores præstationer. Men her er der noget at hente i den kristne tro og fortælling, for her behøver man ikke slide og kæmpe sig til frem til ens værdi og identitet, men den gives derimod gratis - før vi gør og udretter noget som helst.

Hvad holder du mest af i dit virke som præst?

Samtalerne og mødet med mennesker! Jeg ser frem til at dele glæder, sorger og drømme med mennesker i alle aldre. Jeg anser det for at være et privilegium, at man som præst kan møde så mange mennesker og få del i så mange livshistorier. Dette bliver for mig en kilde til glæde og meningsfuldhed i mit embede.

Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?

Folkekirkens vigtigste opgave er at forkynde evangeliet i et nutidigt sprog og på en måde, så det gøres tilgængeligt for mennesker i dag.

Samtidig drømmer jeg om at kirken må blive mere synlig i samfundet og i menneskers hverdag. Derfor må dens tiltag og aktiviteter række ud til og være relevante for den brede befolkning, så kirken i højere grad bliver en aktiv medspiller i lokalsamfundet og i menneskers liv.