Nyansatte præster
Nyheder

Ny sognepræst ansat i Sparkær-Gammelstrup Pastorat m/bistand til Stoholm-Kobberup Pastorat

Tummas Kannuberg tiltræder stillingen den 1. november 2022

Tummas Kannuberg er pr. 1. november 2022 ansat i stillingen som sognepræst (kbf) i Sparkær-Gammelstrup Pastorat, Viborg Domprovsti med bistand til Stoholm-Kobberup Pastorat, Skive Provsti.

Tummas, der er fra Færøerne, er nyuddannet præst, og skal ordineres af biskop Henrik Stubkjær ved Ordinationsgudstjeneste i Viborg Domkirke søndag den 9. oktober 2022 kl. 16.30.

Ordinationsgudstjenesten er åben for alle, og alle skal være hjertelig velkommen.

Viborg Stift ønsker Tummas Kannuberg velkommen til Viborg Stift samt ønsker Tummas et stort tillykke med ansættelsen. Vi ser i Viborg Stift frem til et godt samarbejde.

Tummas Kannuberg

Tummas Kannuberg

 

Tummas Kannuberg fortæller lidt om sig selv og sin baggrund

Mit navn er Tummas Kannuberg. Jeg er 29 år gammel og kommer fra Leirvík, som er en lille by på Færøerne, hvor jeg er født og opvokset. 

I november begynder som ny præst i Sparkær-Gammelstrup pastorat. 
 

Sidste år blev jeg udannet fra pastoralseminariet efter at have studeret teologi i Aarhus og København. 

Siden har jeg arbejdet som lastbilchauffør og studielektor på Færøerne. 

Fra jeg var teenager, har det været min drøm at blive præst. Det er derfor en glæde og et privilegium at få lov til at virke som præst i Den Danske Folkekirke og forkynde verdens bedste budskab. 

Specielt i en tid, hvor alting synes at være usikkert og omskifteligt. I den forbindelse er netop folkekirken med til at meddele de gode nyheder, evangeliet, der til alle tider er uforanderligt og fortrøstningsfuldt.