Fortsæt til hovedindholdet
Nyansatte præster
Nyheder

Ny sognepræst ansat i Søndermark Pastorat, Viborg Domprovsti

Thit Kirkeby-Hinrup tiltrådte stillingen den 15. november 2023

Thit Kirkeby-Hinrup er pr. 15. november 2023 ansat i stillingen som kirkebogsførende sognepræst i Søndermark Pastorat, Viborg Domprovsti.

Thit Kirkeby-Hinrup kommer fra en stilling som sognepræst i Aarhus Stift.

Viborg Stift byder Thit Kirkeby-Hinrup velkommen til Viborg Stift og ønsker tillykke med ansættelsen.

Viborg Stift ser frem til et godt samarbejde.

Thit Kirkeby-Hinrup

Thit Kirkeby-Hinrup

Thit Kirkeby-Hinrup fortæller lidt om sig selv og sin baggrund

Det er blevet tid til at prøve noget nyt.

Efter ni år i Hvorslev, hvor jeg har været præst i Høj Stene Pastorat, er jeg flyttet til Viborg sammen med min mand og vores 3 børn, for at være præst i Søndermark Sogn. Jeg er begejstret for natur, vandreture, kunst, strikning, litteratur, brødbagning, kirke og mennesker. Min familie og jeg glæder os til at falde til i området og til at lære byen, sognet og dets beboere at kende.

Søndermarkskirken og jeg er næsten jævnaldrende og det betyder at vi begge har haft tid til at gøre os nogle erfaringer med det at være kirke. Jeg er dybt betaget af Søndermarkskirkens specielle arkitektur som formår at være både rummelig og intim, men kirken er jo ikke kun selve bygningen, det er os alle sammen. Det er vores opgave som kirke at gøre troen levende og forståelig og det tror jeg bedst vi gør i vores almindelige liv sammen. I Søndermark Sogn er jeg blevet taget imod med åbne arme både på gaden og i kirken, til gudstjenester, undervisning og i samtaler.

Jeg glæder mig til at alt det nye skal blive hverdag, til at være en del af Søndermark Sogn og til sammen med sognets beboere at opleve både hverdage og særlige stunder.