Ny sognepræst ansat i Sønder Felding Pastorat

Samuel Sandegaard Høeg er pr. 1. juni 2020 ansat som ny sognepræst i Sønder Felding Pastorat, Herning Søndre Provsti.

Samuel er allerede et kendt ansigt i Viborg Stift, idet han kommer fra en stilling som sognepræst i Arnborg-Fasterholt-Bording-Christianshede Pastorat, Herning Søndre Provsti og Ikast-Brande Provsti, hvor han har været ansat i 6 år.

Viborg Stift ønsker Samuel stort tillykke med ansættelsen, og ser frem til et fortsat godt samarbejde.

Samuel fortæller lidt om sig selv og sin baggrund

Hvad er din baggrund?

Man må sige, at jeg på mange måder er blevet flasket op med mission, kirke og tro. Mit liv begyndte nemlig som missionærbarn, i Surinam, i Sydamerika, hvor jeg blev født i 1980. Efter endt teologistudie og pastoralseminarium, fik jeg i 2009 mit første embede i den nyetablerede valgmenighed i Horsens, hvor jeg var jeg i 4 år.

Og efter et halvt år, som jobsøgende, kom jeg i foråret 2014 til Arnborg-Fasterholt-Bording-Christianshede pastorat, hvor jeg med glæde har været indtil i dag.

Hvorfor blev du præst?

”Æblet falder ikke langt fra stammen”, er der et ordsprog, der lyder – og nok med god grund. Alligevel må jeg dog indrømme, at jeg ikke var særligt målrettet i forhold til præstegerningen, da jeg begyndte på teologistudiet i 2001. Men det kom til at ændre sig. Særligt de sidste år af min studietid – hvor jeg i øvrigt også blev mere og mere aktiv i Aarhus Valgmenighed – voksede kaldet til at blive præst i takt med mit engagement i denne kirke. Det var en god og lærerig tid for mig, hvor jeg også så hvad kirken kan være, nemlig et sted, hvor forkyndelse sagtens kan krydres med en god portion musikfællesskab og fællesspisning.

Hvad oplever du som den vigtigste udfordring ved at være menneske i Danmark i dag?

Jeg tænker, at digitaliseringen er den største udfordring og mulighed, som vi til dato står overfor. Der er så mange positive ting at sige om denne udvikling, men også mange negative sider. Aldrig før har der fx været så mange ensomme, som vi ser i dag. Så derfor tror jeg, at det er på tide, at kirken gør det til sin strategi at blive en større digital spiller, som vi så småt er begyndt at se det, her under Corona-krisen, men at vi også stadigvæk husker dem, som er – eller vælger at være - ”offline” fra fx de sociale medier. Kirken skal her være et sted, som kan skabe fællesskaber både i den digitale verden og den lokale kirke og sognehus. Folk vil jo gerne fællesskab og fællessang – det ser vi jo helt tydeligt i disse tider.

Hvad holder du mest af i dit virke som præst?

Jeg holder egentlig af alle aspekter ved mit arbejde – dog har jeg en forkærlighed for spaghettigudstjenester, hvor der er en uhøjtidelig stemning, plads til alle og fokus på fællesskab.

Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?

• At minde om Bibelens budskab og forkyndelse: at vi ved troen på Jesus Kristus er sat fri fra syndens og dødens magt.
• At vi – for at ovenstående punkt altid forbliver så central en del af arbejdet – hele tiden må arbejde på at holde dørtærsklen til kirken lav, prioritere fællesskabet, og i alt være klar til fornyelse når det kræves – uden at gå på kompromis med kirkens teologi og lære.
• At der derfor også i kirken skal være plads og tilbud til alle aldersgrupper.