Ny sognepræst ansat i Nørre Omme-Ørnhøj Pastorat

Lykke Kloch Sørensen er pr. 1. april 2021 ansat i en stilling som sognepræst (kbf) i Nørre Omme-Ørnhøj Pastorat, Herning Nordre Provsti. Stillingen er en delt stilling mellem Viborg og Ribe Stifter.

Lykke Kloch Sørensen er nyuddannet præst, og ordineres af biskop Elof Westergaard i Ribe Domkirke tirsdag den 23. marts 2021.

Biskop Henrik Stubkjær deltager ligeledes i Ordinationsgudstjenesten.

Viborg Stift ønsker Lykke Kloch Sørensen stort tillykke med ansættelsen, og ser frem til et godt samarbejde.

Lykke Kloch Sørensen fortæller lidt om sig selv og sin baggrund

Hvad er din baggrund?

Som datter af en kirketjener gennem 30 år i Holstebro, har det med kirke og tro altid været en naturlig del af mit liv. Da vi flyttede til Hjerm, oplevede jeg at være barn og ung i en mindre landsby hvor idrætsforening, skole og institution, købmand, plejehjem, FDF og kirke alt sammen spillede sammen og skabte fællesskab og sammenhold i byen. I min familie har det i flere generationer været almindeligt, at man ved siden af sit arbejde havde frivilligt arbejde kirkeligt eller i andre foreninger, og det har båret videre. På et tidspunkt trængte jeg imidlertid til at udskifte landsbymiljøet med noget andet, så jeg rejste til Israel og arbejdede. Herefter vendte jeg hjem og bosatte mig i København, hvor jeg begyndte på pædagogseminariet, som jeg færdiggjorde i 2008. Efter flere gode år i København flyttede min mand og jeg til Aarhus, hvor jeg studerede teologi og jeg blev så færdig som teolog i 2020. Nu er min familie og jeg igen klar til at vende snuden hjemad mod vest.

Hvorfor blev du præst?

Jeg forsøgte i mange år at gå en stor bue udenom, når tankene om præstejobbet som ung dukkede op. Selvom jeg var dybt fascineret af kirkerummet, salmerne, ordene – alt livet i og omkring kirken, så havde jeg fra barnsben erfaret, at det også er i kirken, der bliver stillet nogle temmelig store spørgsmål til livet. Derfor tænkte jeg, at det var alt for stort og tungt for mig. Men jeg var nok alligevel præget så meget af min opvækst, at jeg efterhånden måtte erkende, at jeg skulle teologiens vej. Da jeg nu var afklaret med det, blev mit formål med teologien uden tvivl at blive præst. Jeg har set og oplevet hvad troen, kirken og fællesskabet kan bære, og det vil jeg gerne være med til at forkynde og give videre til andre.

Hvad oplever du som den vigtigste udfordring ved at være menneske i Danmark i dag?

Hastigheden og grundlæggende værditab i samfundet og i vores liv. På mange måder går meget stærkt i dag - under normale tilstande. Vi skal hele tiden optimere, udvikle os, opleve så meget som muligt, være ”på”, undgå at spilde vores tid. Men hastigheden tror jeg, kan føre til meningsløshed og ensomhed. Vi kan, når tempoet konstant er højt risikere at miste den kontinuerlighed i tilværelsen og de grundlæggende værdier, som vi skal binde alle oplevelserne og vores identitet op på. Og så er der alt for mange mennesker, som ikke kan følge med!

Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?

At forkynde evangeliet – Ved den helt almindelige og genkendelige højmesse, ved dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Men vi skal som folkekirke gå derhen hvor folket også er – til babysalmesang og koncerter, på pilgrimsvandring, på skoler og til byfester, i rendestenen, i radioen osv. Vi må turde åbne kirkedørene og gøre tærsklen lav, og vi må turde gå ud og sige” folkekirken er jeres, kom lad os skabe kirke sammen”. Det er folkekirken i forvejen rigtig god ti,l og der er masser af mennesker, som bruger kirkens mange tilbud.