Ny sognepræst ansat i Mejdal Pastorat og ved Center for Sundhed i Holstebro

Anna Rask Lauridsen er pr. 15. august 2021 ansat i stillingen som 50% sognepræst i Mejdal Pastorat og 50% præst ved Center for Sundhed i Holstebro, Holstebro Provsti.

Anna Rask Lauridsen er allerede et kendt ansigt i Stiftet, idet Anna kommer fra en stilling som sognepræst i Sahl-Gullev og Bjerringbro Pastorat, Viborg Stift.

Viborg Stift ønsker Anna stort tillykke med ansættelsen, og ser frem til et fortsat godt samarbejde

Anna Rask Lauridsen fortæller lidt om sig selv og sin baggrund

Jeg kommer fra en stilling som sognepræst i Sahl-Gullev og Bjerringbro. Og det er med stor taknemmelighed, at jeg både ser tilbage på mine første år som præst her og frem mod det nye, der venter min familie og jeg i Holstebro. Her ser jeg frem til at følge mennesker på svære livsovergange i Center for Sundhed og skabe rum for nærvær og refleksion i et hus, hvor man ofte ser fremad i behandlingsplanen. Samtidig bevarer jeg den stærke tilknytning til sognelivet i Mejdal, hvor jeg glæder mig til at skabe kirke med sognet og menigheden.

Som præst er jeg optaget af mødet mellem mennesker og kirkens diakonale arbejde, fordi jeg lægger vægt på, at evangeliet fordrer handling og social ansvarlighed. Det er et stort privilegium at møde mennesker i forskellige livssituationer og få del i deres livshistorier om glæde og sorg og alt derimellem. Jeg interesserer mig for mennesket over for mig, men jeg er også optaget af, at det konkrete møde mellem mennesker sætter evangeliet om Guds kærlighed i bevægelse, så vi mærker, at det angår os.

Det er afgørende, hvordan vi fortæller vores livs historie på overgange i livet. Her er der særligt to udbredte udsagn, jeg taler lodret imod ved enhver given lejlighed – ikke fordi jeg er sortseer, men fordi vi dermed lægger et urimeligt tungt ansvar på vores egne skuldre. 
 

• For det første, at der er en mening med alting. Vi vil så gerne styre det uforklarlige i forbindelse med bl.a. sygdom og lidelse og sætte det i vores egen kontrol. Men lidelsen er uforklarlig og rammer tilfældigt. For mig ligger trøsten ikke i, at der findes en gud, som skulle være årsagen bag, men at Gud er en kilde til håb og styrke, selv i det allerdybeste mørke. Ikke fordi troen er løsningen i magtesløsheden, men en måde at leve kontrolleret med det ukontrollerede.
• For det andet, at du kan, hvad du vil. Både personligt og i mine omgivelser oplever jeg det mere forvirrende end gavnligt med alle de muligheder og valg, vi har i dag. Frygten er stor for at vælge forkert og sidenhen kun have sig selv at bebrejde. Det kræver mod og en kærlig overbærenhed med sig selv at stille sig tilfreds med mindre end det, man kunne have fået. Bedre er altid muligt, men sommetider er godt også godt nok.