Nyansatte præster
Nyheder

Ny sognepræst ansat i Løgstør-Aggersborg-Kornum-Løgsted Pastorat

Anne Christine Benner tiltræder stillingen pr. 1. maj 2022

Sognepræst Anne Christine Benner er pr. 1. maj 2022 ansat i en tidsbegrænset stilling som 80% sognepræst i Løgstør-Aggersborg-Kornum-Løgsted Pastorat.

Ansættelsen er som vikar for Pernille Vigsø Bagge, så længe Pernille Vigsø Bagge er formand i Præsteforeningen og er sognepræst i Løgstør-Aggersborg-Kornum-Løgsted Pastorat, Vesthimmerlands Provsti.

Anne Christine Benner er allerede et kendt ansigt i Pastoratet, idet hun har været konstitueret som sognepræst der siden den 1. januar 2022.

Viborg Stift ønsker Anne Christine Benner stort tillykke med fastansættelsen, og ser frem til et fortsat godt samarbejde.

 

Anne Christine Benner

Anne Christine Benner

Anne Christine Benner fortæller lidt om sig selv og sin baggrund

 

Hvad er din baggrund?

Jeg er vokset op i Sdr. Rind uden for Viborg. Min morfar var præst og min mormor organist, så jeg har været vant til, at kirken har været der som noget helt selvfølgeligt. Det er ikke fordi, der er blevet talt så meget teologi i min familie, mere om samfund og politik. Det ser jeg i dag som en værdi, fordi kristendommen, som jeg forstår den, vil have os til at tage stilling til det, der sker omkring os, og hjælpe os til at engagere os i vores omverden.

 

Hvorfor blev du præst?

Jeg blev præst ad omveje. Egentligt var jeg, da jeg begyndte på universitetet, meget lidt målbevidst. Litteratur og filosofi interesserede mig og de store eksistentielle spørgsmål. Da jeg var færdig med universitetsstudiet, måtte jeg træffe et valg. Jeg bestemte mig for, at det var forsvarligt at prøve at blive præst, fordi jeg er et bekendende menneske og fordi jeg er overbevist om, at vi har brug for at høre evangeliet.

 

Hvad oplever du som den vigtigste udfordring ved at være menneske i Danmark i dag?

Nu har jeg ikke levet i andre tider, men på nogle måder kan jeg godt tænke, at der måske er blevet en mindre forståelse for, at vi er åndelige væsner, der har brug for at tænke over og tale med hinanden om, hvad sandhed og mening er. At være menneske er at være under tilblivelse. Tror vi, at alt er måleligt og vejeligt, er der meget, der kan forsvinde for os og blive éndimensionalt og livssnævert. Tror vi, at angst og afmagt er unaturligt, så bliver det meget svært at være menneske.

 

Hvad holder du mest af i dit virke som præst?

Jeg tænker ofte over, hvor megen tillid vi præster mødes med og hvor utroligt det er, at mennesker på den måde kan lukke én ind i deres liv. Det synes jeg er en meget stor ting. Ud af den ærlighed viser der sig en sandhed om mennesket, som også er menneskets skønhed. At vi er afhængige af medfølelse og kærlighed og at vi bærer denne længsel i os til at være noget for andre. Og så holder jeg også af friheden i mit arbejde. At jeg kan bruge det, som jeg naturligt og i kraft af interesse har med mig som en hjælp til at folde det ud, som evangeliet handler om. Det, jeg holder af, er samtidigt nok også det, som er svært: at være forpligtet på en ærlighed i at være menneske, for man kan jo ikke lade sig selv udenfor.

 

Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?

At tale den kultur imod som fokuserer alene på resultater og præstationer. At turde tale om smerte og ensomhed, for det er på den baggrund, evangeliet er kommet til os. At lade kirken være et sted hvor vi tør at være ærlige og samtidigt håbefulde og hvor vi kan blive mindet om alle menneskers lige værd.