Ny præst ansat i Lemvig-Heldum Pastorat, Lemvig Provsti

Kristoffer Garne er pr. 1. oktober 2020 ansat som sognepræst i Lemvig-Heldum Pastorat, Lemvig Provsti i Viborg Stift.

Kristoffer Garne kommer fra en stilling som valgmenighedspræst i Kjellerup og Omegns Valgmenighed.

Viborg Stift ønsker Kristoffer Garne stort tillykke med ansættelsen, og ser frem til et godt samarbejde.

Kristoffer fortæller lidt om sig selv og sin baggrund

Hvad er din baggrund?

Jeg er opvokset i Gjern i Østjylland og blev student fra Silkeborg Gymnasium i 2009. Efter ophold på Testrup Højskole begyndte jeg at læse teologi i København i 2010, hvor jeg efter endt uddannelse også tog Pastoralseminariet i foråret 2017. De sidste to år har jeg været præst for Kjellerup & Omegns Valgmenighed, hvor jeg har været meget glad for at være, også fordi jeg her har haft god tid til at læse og skrive. Pga. min kone Helgas arbejde på Nørre Nissum Seminarium & HF har vi dog valgt at rykke mod vest, og jeg glæder mig meget til at være præst for Lemvig og Heldum sogne og til at bo på den skønne egn sammen med Helga og vores to små børn.

Hvorfor blev du præst?

Som mange andre begyndte jeg at læse teologi, fordi jeg var interesseret i alt muligt: religion, sprog, historie og filosofi. Men jeg blev hurtigt meget glad for at gå i kirke og fik øje for, at præstegerningen ligger i naturlig forlængelse af teologiuddannelsen. Derfor har jeg også taget mine teologiske interesser med ind i præstearbejdet og ser ingen nødvendig modsætning mellem det akademiske og det folkelige. Jeg er desuden glad for, at man som præst får lov til at tale om stort og småt med Gud og hvermand.

Hvad holder du mest af i dit virke som præst?

Jeg holder allermest af søndagens højmesse, hvor vi forenes med den levende Gud og får fornyet livskraft. Men det bedste ved præstearbejdet er nu mødet med mennesker i alle livet situationer. Jeg lægger altså stor vægt på det klassiske præstearbejde i form af gudstjenester, kirkelige handlinger, konfirmandundervisning og samtaler.

Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?

Det samme, som den har været i århundreder. For det første at forkynde det glædelige budskab, at Guds rige er kommet os nær i Jesus og Helligånden, som trøster og styrker os til et liv i tro, håb og kærlighed. For det andet at være ramme om livets store overgange fra vugge til grav og skabe mening og sammenhæng i tilværelsen, både til hverdag og fest og i sørgelige stunder. Men selvfølgelig må kirken imødegå tidens udfordringer og forsøge at svare på, hvordan vi forholder os til globalisering, klimaforandringer, stigende ulighed og mødet med andre religioner. Her er jeg på den ene side optaget af, hvordan gudstjenesten er med til at forme vores vaner og tankebaner, og på den anden side af, hvordan man kan være teologisk åben over for både fremmede religioner og nyhedenskab uden at sælge ud af det kirkelige arvesølv.