Ny sognepræst ansat i Ikast-Faurholt Pastorat

Kent Kjær Andersen er pr. 1. august 2021 ansat som sognepræst i Ikast-Faurholt Pastorat, Ikast-Brande Provsti.

Kent Kjær Andersen er nyuddannet præst, og skal ordineres af biskop Henrik Stubkjær ved en Ordinationsgudstjeneste i Viborg Domkirke søndag den 8. august 2021 kl. 16.30.

Viborg Stift ønsker Kent Kjær Andersen stort tillykke med ansættelsen, og ser frem til et godt samarbejde.

Kent Kjær Andersen fortæller lidt om sig selv og sin baggrund

Hvad er din baggrund?

Jeg har haft min barndom i Vestjylland og min teenageår på den Københavnske vestegn, hvor kirkegang og klubber i Indre Mission har været en del af opvæksten. Siden da har jeg (ikke i kronologisk rækkefølge) rundet flere kirkelige miljøer, boet i både Århus, Svendborg og Randers. Blevet gift, fået 4 børn, taget uddannelse som Sosu-hjælper, arbejdet som pædagogmedhjælper, Ungdomspræst, handicaphjælper, taget uddannelse som teolog, arbejdet 6 år i Cambodja i fakultetet på Phnom Penh Bible School, hvor jeg udviklede skolens akademiske niveau og underviste i Systematisk Teologi.

Det er svært at koge næsten 40 år ned til få linjer. Der er dog ingen tvivl om, at det vigtigste jeg kan tage med mig fra min baggrund, er troen på Gud, der har fået lov at udvikle sig hver dag, og som er drivkraften i den jeg er og ønsker at blive.

Hvorfor blev du præst?

Jeg har siden jeg blev færdig som teolog i 2013 tænkt at muligheden var til stede, men ikke haft den helt store iver efter at blive præst. Jeg har været meget glad for at undervise, hvilket var det primære frem til og med 2020 efter endt uddannelse, hvor jeg var udsendt til Cambodja og underviste i teologi. Tanken om og lysten til at blive præst meldte sig dog samtidig med at jeg og min familie startede tankerne om at vende tilbage til Danmark. Det primære for mig i kaldet som præst er lysten og evnen til at inkludere alle i kirken. Her tænker jeg særligt på børn og unge, som kirken skal være relevant for. Jeg ønsker også at se en større inklusion af nydanskere, asylansøgere og andre, som føler sig fremmede i Danmark. Jeg har selv følt mig fremmed i Cambodja og samtidig inkluderet i kirken. Det ønsker jeg at bære med mig som præst.

Hvad oplever du som den vigtigste udfordring ved at være menneske i Danmark i dag?

Jeg tror der er mange udfordringer. En udfordring kan være individualismen. Kirken, som netop er et fællesskab, har en udfordring i at nå ud til en individualiseret kultur, hvor en sandhed kan være lige så god som en anden. Jeg tror på der én sandhed: Jesus, som siger om sig selv, at han er Vejen, Sandheden og Livet. Det er udfordrende i sig selv at skulle acceptere, at jeg som menneske ikke selv kan definere hvad der er sandt, men det er måske endnu mere udfordrende at den enkeltes sandhed er individualistisk, og derfor fjerner det enkelte menneske fra fællesskabet. Her skal kirken kunne byde ind både åndeligt og menneskeligt. Kirken skal vise, at vi ikke behøver hverken lede efter eller finde vores egen sandhed, for sandheden er allerede blevet sendt til os.   

Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?

Folkekirkens vigtigste opgave er at inkludere alle mennesker uden at gå på kompromis med hverken evangeliets budskab eller nådemidlerne. At tilpasse sig nutiden i formen uden at give køb på indholdet. Forny sig uden at give afkald på traditionen. Det er ikke nye opgaver. Det er opgaver kirken har stået i gennem mange år. Måske folkekirkens vigtigste opgave er at at gøre det, og ikke så meget hvordan.