Fortsæt til hovedindholdet
Nyansatte præster
Nyheder

Ny sognepræst i Gjellerup Pastorat

Jeg hedder Jakob Terp Legarth, og er fra 1. juni ansat som kirkebogsførende sognepræst i Gjellerup Pastorat ved Herning.

De seneste 14 år har jeg været sognepræst i Ringive Pastorat mellem Give og Billund i Ribe Stift. Jeg er gift med Hanne, og sammen har vi tre skønne teenagebørn. Jeg nyder sport, natur og løbeture.

Jeg er overbevist om, at Kristus er vigtig og relevant for alle mennesker – uden undtagelse. Derfor er det vigtigt, at vi som kirke konstant må være optaget af at formidle evangeliet på forskellige, nærværende måder, og at kirken er en aktiv, integreret og naturlig del af lokalsamfundet og den verden, den er en del af.

Jeg elsker at være præst. At få lov at møde mennesker i alverdens forskellige livssituationer med det bedste budskab af alle!