Til Menighedsråd
Om menighedsrådet

Om menighedsrådet

Hvad er et menighedsråd? 


Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker

 

I 1856 blev det første danske menighedsråd oprettet på baggrund af regeringens opfordring til præsterne om at oprette frivillige menighedsråd. Det var imidlertid ganske få sogne, der fik et menighedsråd, og arbejdet gik i stå, fordi befolkningen var mistroiske overfor menighedsrådets opgave. Man var bange for, at de skulle bruges til at holde øje med menigheden ved at sladre om folk, der forsømte kirken, drak eller måske bandede.

Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904.

Sognets folkekirkemedlemmer bestemmer 

Et menighedsråd vælges for fire år ad gangen og består af 5-15 medlemmer samt sognets præster. Antallet varierer efter sognets størrelse. Det er sognets folkekirkemedlemmer, der vælger rådets medlemmer, og de har derfor en direkte indflydelse på rådets sammensætning. 

Menighedsrådsløftet

Når en person bliver valgt ind i et menighedsråd, afgiver vedkommende menighedsrådsløftet.

 

Menighedsrådsløftet lyder:
”Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst.”

Hvad laver menighedsrådet?
Når man sidder i et menighedsråd, er det ikke kun administrative opgaver, der skal løses. Menighedsrådets opgaver spænder meget bredt og skal udover de ledelsesmæssige opgaver skabe gode vilkår for evangeliets forkyndelse.

Menighedsrådet har derfor stor indflydelse på kirkens liv og vækst og beskæftiger sig med alle aspekter af kirkens aktiviteter. Det kan for eksempel være det diakonale arbejde, børne- og ungdomsarbejdet eller arbejdet med kirkens medier.

Derudover er det menighedsrådet, som skal bestyre kirkegården og værne om kirkens kulturværdier i form af bygninger og inventar. Det er også menighedsrådet, som godkender ændringer i valg af liturgi i gudstjenesten og ansætter nye medarbejdere i kirken. Dog ikke præsterne, der ansættes af Kirkeministeriet. 

Menighedsrådets hovedopgaver

  • Indstilling til præstestillinger
  • Valg til biskop, provstiudvalg og stiftsråd
  • Opgaver i forbindelse med gudstjenester
  • Forpligtelser over for de kirkelige tilsynsmyndigheder

Menighedsrådets konstituering

  • Indkaldelse til det konstituerende møde
  • Menighedsrådet begynder sit virke med, at alle nye medlemmer underskriver en erklæring
  • Menighedsrådets formand og næstformand
  • Kirkeværge
  • Kasserer
  • Sekretær
  • Kontaktpersonen
  • Bygningssagkyndig


Ovenstående kan du få nærmere svar på i den pjece, stifterne i fællesskab har udarbejdet: "Hvad er et menighedsråd - Om menighedsrådets arbejde”