Kirkefunktionærer
Stillingsopslag

Stillingsopslag

Når I som menighedsråd skal ansætte kirkefunktionærer, skal I være meget opmærksomme på, at der i organisationsaftaler og overenskomster for kirkefunktionærer er aftalt særlige indholdsmæssige krav til stillingsopslag. 

Kravene er;

  • Der skal i stillingsopslaget henvises til organisationsaftaler og overenskomster og relevant protokollat for stillingen
  • Lønintervallet eller basislønskala for den pågældende faggruppe skal oplyses
  • Evt. rådighedspligt og tillæg skal nævnes
  • Det skal fremgå at allerede tjenestemandsansatte har mulighed for at bevare deres tjenestemandsstatus ved evt. ansættelse
  • Stillingsbetegnelse, ansættelsesmyndighed og ansættelsesområde skal angives
  • Det skal fremgå hvorvidt ansættelsen sker på fuld tid. Angiv det ugentlige timetal i hele timer.
  • Om der er særlige uddannelseskrav eller øvrige kvalifikationer
  • Om stillingen er omfattet af geografisk eller faglig fleksibilitet, såfremt der stilles krav om dette.
  • Det skal fremgå af opslaget, hvornår ansøgning skal være modtaget.
  • Ansøgningsfristen skal være mindst 14 dage, medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende.

Alle stillinger skal slås op på jobnet.dk 

Hvis stillingsopslag ikke lever op til de aftalte krav, vil det være et brud på de indgåede organisationsaftaler og overenskomster, og I risikerer som menighedsråd at blive idømt en bod. 

Stiftsadministrationen står gerne til rådighed for vejledning og assistance i forbindelse med udfærdigelse af stillingsopslag.