Til Menighedsråd
Byggesager

Byggesager

Menighedsrådene skal i henhold til lovbkg. nr. 77 af 02.02.2009 af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og bkg. nr. 1238 af 22.10.2007om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde sørge for vedligeholdelse af kirken og dens inventar og udsmykning. Det være sig alt fra almindelig vedligeholdelse og renovering til nyopførelse af bygninger m.v.

Alt efter hvilket projekt der er tale om, kan det kræve, at provstiudvalget eller Stiftsøvrigheden godkender projektet. Menighedsrådet kan her danne sig et overblik over, hvornår et projekt kræver godkendelse fra enten Provstiudvalg eller Stiftsøvrighed.

Menighedsrådet er meget velkommen til at kontakte Stiftet for råd og vejledning i alle projektets faser - det være sig:

  • Rådgivning i forbindelse med igangsætning af en byggesag
  • Rådgivning om indhentning af tilbud på arkitektbistand

    • Rådgivning om forløbet af en byggesag hos de kirkelige myndigheder (provsti - stift-konsulenter)
    • Gennemgang af forslag til rådgivningsaftaler fra den valgte arkitekt

  • Rådgiving i alle faser: 

    • Forprojekt/skitseforslag/hovedprojekt/detailforslag/ ideoplæg/projekteringsfaser/projektforslag m.v.


  • Rådgivning i forbindelse med formidling af lån til byggesager

    • Der rådgives i sager, hvor Stiftsøvrigheden har kompetencen
    • Der rådgives i begrænset omfang, hvor provstiudvalget har kompetencen
    • Byggesager vedr. bygninger udenfor kirkegården

I de sager, hvor provstiudvalget har kompetencen, bistås der med rådgivning efter anmodning fra provstiudvalget.

I store projekter kan det anbefales at kontakte Stiftet tidligt i forløbet, således at menighedsrådet allerede fra start får indhentet den nødvendige faglige og økonomiske viden.

Stiftet anbefaler altid, at der bliver indgået en rådgivningsaftale med det medvirkende arkitektfirma.

Stiftet er gerne behjælpelig med at gennemgå rådgivningskontrakten inden underskrift heraf.

Menighedsrådet kan endvidere hente hjælp i håndbog for byggesager, der ligger på "Den Digitale Arbejdsplads". 

Klik på linket her for at se håndbogen i PDF-fil