
Stiftsøvrigheden, den øverste myndighed i et stift i økonomiske og administrative spørgsmål. Stiftsøvrigheden udgøres af biskoppen og stiftamtmanden. Stiftsøvrigheden betjenes af en stiftsadministration, hvis leder benævnes stiftskontorchef.
Stiftsøvrigheden er et kollegialt organ, som siden 1793 har bistået biskoppen og stiftsamtmanden. Dette gælder også efter kommunalreformen i 2007, i det statsforvaltningsdirektøren, som medlem af hver to stiftsøvrigheder, varetager funktionen som stiftamtmand i to stifter. Statsforvaltningsdirektør for Nordjylland Leif Sondrup er stiftamtmand i Viborg Stift og Aalborg Stift og udgør, sammen med biskoppen, stiftsøvrigheden i Viborg Stift
Stiftsøvrigheden fører tilsyn med stiftets kirkers forvaltning af kirkebygningerne, kirkegårdene samt præsteboligerne. Hvis kirkebygningerne er over 100 år gamle, skal stiftsøvrigheden godkende ændringer, ligesom udvidelser og anlæggelser af kirkegårde skal godkendes. På det økonomiske område råder stiftsøvrigheden over en del af midlerne i Folkekirkens Fællesfond. Stiftsøvrigheden forestår desuden lønadministration for præsterne i stiftet.
Stiftsøvrighedens opgaver omfatter:
Juridisk tilsyn med menighedsråd og provstiudvalg; Administration af stiftets del af Fællesfonden; Godkendelse af menighedsrådenes beslutninger om kirker og kirkegårde (bygningsarbejder); Overordnet ledelse af Stiftsadministrationen; Deltagelse i Landemode.