Til præster
Supervision

Supervision

Supervision er en metode, som kan benyttes, når man ønsker faglig udvikling eller oplever problemstillinger i forbindelse med sit arbejde. 
Når man bliver superviseret, lader man en anden og mere erfaren person kigge med over skulderen. En supervisor har grundlæggende mere viden og erfaring end den, der superviseres. 
Supervisoren hjælper den superviserede med at kaste lys over arbejdsrelaterede problemstillinger. Sammen med sin supervisor diskuterer man de vilkår, som man arbejder under. Man taler om sine styrker og svagheder samt muligheder for at gå nye veje. Dette hjælper den superviserede til at reflektere over situationer og handlemuligheder i stedet for blot at handle ud fra umiddelbare tanker og oplevelser. Formålet med supervision er, at give den enkelte præst mulighed for trygt at reflektere over sin egen praksis i en kreds af kolleger, der hjælpsomt stiller deres egne erfaringer og tanker til rådighed. Supervision foregår i grupper af fem til otte præster, under vejledning af én af Folkekirkens uddannede supervisorer. Det er supervisoren, der tager ansvaret for at lede den fælles, faglige samtale og for rammerne for samtalen. Samtalen foregår under hensyntagen til tavshedspligten, både i forhold til det, der tales om i gruppen og til de konkrete personer, der måtte blive omtalt. Det er nemlig den enkelte præst og det konkrete dennes arbejde, der er i fokus for supervisionen.

Supervision kan blandt andet bruges til: 
-at tydeliggøre og udvikle præstens egne ressourcer 
-at afklare forventninger og faglig selvforståelse 
-at bearbejde hænd­elser, som præsten er involveret i 
-at udforske muligheder for løsning af konflikter, der er opstået i forbindelse med præstens arbejde -at finde nye veje inden for et problemfelt 
-at udvikle kompetence og faglig stolthed 
-at modvirke ensomheden i præstegerningen 
-at forebygge konflikter, stress og udbrændthed.


Ansøgning om supervision ser ad tjenestevejen.