AAA
 

Stiftpræst for diakoniStiftpræst for diakoni

 

Søren Tolstrup Christensen
stc(at)km.dk 
9864 8011 / 

 

Jeg hedder Søren Tolstrup Christensen, og jeg er ansat som stiftspræst for diakoni (50%) og sognepræst i Hvam sogn, Viborg Stift (50%). 

Diakoni - hvad er det for en størrelse? Sådan oplever jeg det af og til, når jeg kommer rundt i stiftet. Mange står lidt famlende overfor dette ret stå kirkelige ord. Hvad ligger der i det? Hvordan gør vi 'det' hos os? Diakoni er evangeliet, der handler i mødet med næsten. Nogle gange taler vi også om diakoni som hverdagens kirke. Ikke som modsætning til søndagens gudstjeneste, men som en helt nødvendig del af kirkens virke for og med mennesker. Min opgave er at hjælpe sogne og provstier med at få diakonien ind i sognet som en fast del af arbejdet i sognet. Jeg kan hjælpe med at finde ud af, hvilke opgaver, der kan være i sognet, og komme med ideer til, hvordan man kan tage fat på dem. Præster og ansatte og frivillige ved kirkerne kan få hjælp til deres opgaver. Jeg medvirker gerne ved temadage / temaaftener for menighedsråd (eller for andre grupper omkring kirken). Diakoni er ikke et spændende tilvalg til det at være kirke. Diakoni er ikke noget man kan vælge at kaste sig over, hvis man synes man mangler lidt opgaver i kirken. Diakoni er en grundpille i kirken. Vi kan ikke nøjes med at tale om Guds kærlighed til alle mennesker. Skal vi være troværdige må vi også vise Guds kærlighed til alle mennesker i vores handlinger. Det gælder for alle kristne. Sammen med stiftsudvalget for diakoni vil jeg være med til at styrke den diakonale bevidsthed i sognene, både i menighedsrådene og hos præsterne. Det vil vi gøre, bl.a. gennem afholdelse af temadage og ved at være til rådighed med rådgivning ud fra det enkelte sogns situation. 

Ønsker man mit bidrag til samtalen i sognet om diakoni er man velkommen til at kontakte mig og lave en aftale.