
Jeg hedder Anette Foged Schultz, og jeg er ansat som 50% pilgrimspræst.
Jeg står til rådighed for menigheder og præster i Viborg stift med inspiration til hvordan pilgrimsvandringen kan integreres som en del af det kirkelige liv.
Jeg afholder flere retræter årligt. Har I interesse i at afholde retræte i sognet eller sammen med kolleger, så kontakt mig for en samtale om, hvordan vi kan gribe det an.
Jeg kommer gerne ud og holder foredrag om pilgrimsvandringen og kirken som en pilgrimskirke, kirken i bevægelse.
Jeg vil gerne være behjælpelig med at arrangere pilgrimsvandringer rundt omkring i stiftet, for konfirmander, for hele sognet eller for andre grupper. Pilgrimsvandringen kan skabe et åndehul og blive et utraditionelt mødested for en menighedeller et hold konfirmander.
Jeg holder pilgrimsandagter i Domkirkens krypt onsdage kl. 12.00. Ønsker man en pilgrimsandagt på et andet tidspunkt, så kontakt mig.
Jeg samarbejder med pilgrimsbevægelsen i Danmark og med at formulere en pilgrimsteologi i den evangelisk-lutherske kirkes kontekst, ligesom jeg også arbejder på at udbygge det nordiske pilgrimssamarbejde mellem Vadstena, Nidaros og Viborg.

Skovhuset ved Sdr. Vissing den 2. - 4. december 2011
Tema: Hele og hvile. Pris: 1400,00 kr.
Ørslev kloster ved Skive den 16. - 18. marts 2012
Tema: Ind i Guds nærvær. Pris: 1700,00 kr.
Iona, Skotland den 28. april - 6. maj 2012
Retrætekursus m. pilgrimsvandring.
Tema: At lytte til Guds hjerteslag og åndedrag
Tilmelding via præstehøjskolen.
Nørre Vosborg, Vemb, den 24.-27. august 2012
Tema: At gå til grænsen for at finde centrum
- at komme hjem til sig selv.
Retrætekursus for kvindelige ledere/præster.
Pilgrimspræst A.F. Schultz og erhvervspsykolog Gitte de Paoli. Pris: 4900,00 kr.
Gl. Damgård v. Bovbjerg den 16.-18. november 2012
Tema: Herre vis mig din vej og giv mig vilje til at vandre den.
Pris: 1700,00 kr.