Pilgrimme & Hærvejen
Praktiske informationer

Praktiske informationer

Viborg Pilgrimshus "Herberget"!

Den 23. juni 2017 havde vi den glæde at åbne Viborg Pilgrimshus - "Herberget" - og derved få mulighed for at modtage pilgrimme fra nær og fjern.

Den officielle åbning ved biskop Henrik Stubkjær og borgmester Torsten Nielsen holdtes dog først den 30. juni - en festlig dag hvor stift, kommune, frivillige og fremtidige brugere var repræsenteret.


Kontakt i juli og august måned 2017:

Juli måned - kontakt 2916 6055
August måned - kontakt 8787 8895




Vores hus er for alle pilgrimme - at være pilgrim er at være på vej i langsomhed, nøjsomhed og eftertænksomhed.

Viborg Pilgrimshus er drevet af frivillige under foreningen Viborg Pilgrimshus, der alle glæder sig til at tage godt i mod jer. 



Adresse:

Sct. Mogensgade 18 a, 8800 Viborg.

Herbergets værdier bygger på Den Danske Folkekirkes grund, men alle, uanset tro, er velkomne i huset


Overnatning: Du kan overnatte 1-2 nætter. Gæsterne vælger plads i den rækkefølge de ankommer. Det er ikke muligt at booke på forhånd hverken for grupper eller enkeltpersoner.

Pris pr. overnatning for en person: Prisen for overnatning er 100 kr. pr. døgn, og du kan maksimalt overnatte to nætter i træk i huset. Vi tager imod kontanter.

Faciliteter: Huset byder på en seng med tæppe, og der er mulighed for at tage bad, lave mad og hygge både inde og ude.

Inde er der sovesale med 22 pladser, fælleskøkken, spisestuer og hyggestue og ude er der gårdhave.

Vi har brusebad med plads til en af gangen.

Fælleskøkken: Service, kogegrej og alt nødvendigt til basal madlavning. Glas, tallerkner, bestik mv.

Linned og dyner: det er ikke muligt at leje linned eller dyner/puder

Dagligvarer: der er mange indkøbsmuligheder i Viborg

Hunde: må ikke medtages


Bemanding:

Huset har værter, der står parat til at tage i mod jer og sende afsted igen hver dag. Kl. 9-11 og kl. 16-18. Er der mod forventning ikke værter kan I ringe til kontaktperson for at få oplyst koden til nøgleboks. 

Kontakt i juli måned, Marianne Koch: 29166055

Kontakt i juni og august, Mette Wessel Fyhn: 87878895

Generel kontakt (ferie i juli): koordinator: Mette Wessel Fyhn


Sådan finder du vej:

Huset ligger ind i en baggård som nabo til Klosterpensionen og Gråbrødrekloster.

Finder du Sct.Kjelds brønd i Sct. Mogensgade skal du dreje ind i en gyde umiddelbart til højre, når du kommer fra Viborg Domkirke.

Indgang fra Sct. Mogensgade - lige over for Sct. Kjelds Brønd

Vi håber, alle pilgrimme får en dejlig tid i vores hus


Må din vej gå dig i møde,

og må vinden være din ven,

og må solen varme din kind,

og må regnen vande mildt din jord.

Indtil vi ses igen, må Gud holde,

holde dig i sin hånd. (keltisk velsignelse)

 

Den Hellige Birgittas bøn: Herre, vis mig din vej! Og giv mig mod til at gå den.