Erfaringer fra pilgrimsvandringer
Nyheder

Fra Lild til Løkken / Lykken

En rejseberetning af sognepræst Mette Holmstrøm

Mette Homstrøm


Den 8. juni 2016 drog 13 vandrere med udgangspunkt i Skivum kirke på pilgrimsvandring fra Lild til Løkken over 7 dage.

Forud var gået adskillige møder med praktiske udfordringer, såvel som anvisninger på, hvordan vandringen ikke blot blev motion, men også en indre rejse.

Fra Lild Strandkirke blev vi sendt afsted af sognepræsten, som gik med til Bulbjerg, hvor frokosten blev indtaget med den helt store udsigt. Første overnatningssted var Thorup Strand og inden aftensmad var der tid til en dukkert i havet. Hver morgen var der samling med ord at gå på.

Formiddagsvandringen blev hver dag foretaget i stilhed. Nogen så den første dag optagelser til ”Badehotellet”, andre tænkte mest på en dukkert i det kølige Vesterhav, der var lindrende for ømme ben og trætte fødder. 

Herfra gik vi nok de smukkeste 16 km fra Svinkløv til Tranum gennem bla Nøddedalen og Fosdalen. Her var den mest frodige natur med et fortryllende fugleliv.

Det tog dog på kræfterne og fremme i Tranum kunne man velfortjent slænge sig med kolde drikke i solen.

Aftnerne havde ofte højskolesangbogen i fokus. 

På Rødhus camping mødte vi igen en mand, der gik en terapeutisk tur fra Agger til Skagen alene med sin hund. Han blev inviteret på kaffe og fællesskabet udvidede sig til berigelse for alle parter.

Om eftermiddagen blev der mediteret i solen efter Vesterhavsbadning, og næste dag gik turen til Saltum, hvor den sidste aften blev nydt i fulde drag.

Gennem lille Norge blev der vandret til strand og lykken.

I kirken blev der båret symboler ind fra rejsen og sluttet af med andagt, velsignelse og dejlig salmesang.

På vej hjem i bussen dryppede det på ruden som det gjorde på vej derop.Men derimellem var der solbeskinnede berigende dage med latter, tårer, fordybelse, kloge snakke, aften-rødvin og fællesskab.

Søndagen blev der sluttet af med gudstjeneste i Skivum kirke. Kirketjeneren havde pyntet op med lupiner fra grøftekanten sådan at vandrerne kunne føle sig hjemme.

Menighedsrådet tog imod de fremmødte med kaffe og rundstykker. 

Amanda blev døbt og pilgrimmene fortalte om det bedste ved turen.

En deltager, havde skrevet et helt litterært værk om turen og deltagerne, at mange lige fik et sus af den storhed, der præger en sådan ydre og indre rejse. 

Der blev krammet i kirkedøren og fældet en tåre.

Pilgrimsvandringen er slut, hverdagen venter og dog er noget forandret. Det vil vi i hvert fald forsøge, at bringe en lille ændring med os fra vandringen ind i dagene, som kommer.

Tænker alle fik en stærk følelse af, at en pilgrimsvandring ikke blot betyder, at vi sætter spor i landskabet, men at der samtidig bliver sat spor i os, alle os, der gik turen fra Lild til Løkken.