Opslagstavle
Nyheder

"Genbrug er genialt"

Viborg Stift indsamler brugt konfirmationstøj, som vi giver gratis videre til de kommende konfirmander

Vi modtager stadig rigtig meget flot konfirmationstøj, og Viborg Stifts skabe bugner med flotte kjoler, jakkesæt m.v.

Vi er allerede kommet af med meget af det flotte tøj, men har du endnu ikke fundet kjolen / jakken - så kik omkring Stiftet og se, om der måske lige var noget, du kunne bruge.

Indtil konfirmationerne er overstået, har vi åbent på Stiftet onsdage og torsdage fra kl. 13.00 - 16.00, hvor der er mulighed for at se og prøve tøjet - og måske få tøjet til den store dag med hjem.

Det er ikke nødvendigt af aftale tid - du kan blot kikke omkring stiftet de nævnte dage


Finder du noget, der passer dig - så kan du ganske gratis tage det med hjem
Adressen på Bispegården er Domkirkestræde 1, 8800 Viborg


"Shop" eventuelt på forhånd på kataloget over de mange kjoler, jakker m.v. på Viborg Stifts hjemmeside http://viborgstift.dk/…/inds…/katalog-over-konfirmationstoej
http://viborgstift.dk/opslagstavle/indsamling-af-konfirmationstoej/katalog-over-konfirmationstoej




"Genbrug er genialt"

Biskoppen opfordrer alle tidligere konfirmander i alle sogne i Viborg Stift til at overveje, om de kunne give deres kjole m.m.,  så en anden vil kunne få fornøjelse af den næste år.  For mange vil det være en stor hjælp til festen med et sådant projekt. Og genbrug er jo ganske populært i dag.

Har man noget bordpynt fra konfirmationsfesten, som andre kan få fornøjelse af, er det også meget velkomment.

 

Man kan aflevere det brugte konfirmationstøj m.v. på Viborg Stift på adressen Domkirkestræde 1, 8800 Viborg.
Tøjet kan afleveres i Stiftets åbningstid:
Mandag til torsdag fra kl. 09.00 – 16.00 og fredag fra kl. 09.00 – 14.00.

Det er tanken, at Stiftet i takt med, at tøjet modtages, vil lave et ”on-line katalog” med billeder af de forskellige kjoler, skjorter og jakker, pynt m.v., så interesserede kan sidde hjemme og følge med i, hvilke muligheder, der er i de forskellige kategorier / størrelser. Det vil også være muligt – efter aftale med Stiftet – at komme forbi og prøve tøjet.

Den 17.november 2016 og den 25. januar 2017 vil der blive inviteret til ”Gratis shopping” i Landemodesalen i Bispegården, hvor der vil være mulighed for at se hele ”kollektionen” og mulighed for at prøve tøjet - og måske finde en kjole / et par bukser /en skjorte og/eller jakke, man kan tage med hjem.

Biskoppen håber på, at rigtig mange i Viborg Stift vil bakke op omkring initiativet, så der kan blive fyldt godt op i kataloget og være masser af flotte kjoler, jakker og skjorter at vælge imellem.


Kontaktperson i forbindelse med koordinering / aftale om aflevering / prøvning at tøj:

Bispesekretær Mette Nielsen, telefon 86620911 / 2425 2758 eller mail meni@km.dk                   

                   

 ”Det er et fantastisk spændende og prisværdigt initiativ, sognepræst Lone Buhl Pedersen, Østbirk, har taget med løbende indsamling af konfirmationskjoler, habitjakker og skjorter, så sognets tidligere konfirmander kan give deres tøj videre til de kommende konfirmander

Udtalelse fra biskop Henrik Stubkjær, i pressemeddelse af 27. april 2016<br/>

”Jeg tror, at mange er enige i, at alt ikke behøver at være nyt og fint. Indsamlingen er en rigtig god indgang til at kunne hjælpe dem, som ikke har så meget at gøre godt med, så de også får mulighed for at kunne give deres børn en lidt bedre konfirmationsdag ved at spare udgiften til tøjet.Og en kjole eller en blazer jakke, som kun har været brugt en enkelt dag, er jo så god som ny.”Initiativet fortjener stor applaus, og har i den grad inspireret til, at vi i Viborg Stift har besluttet os for at ”være en aktiv medspiller” og starte en tilsvarende indsamling op i Viborg Stift, slutter Henrik Stubkjær”