Opslagstavle
"Borgmestre mod biskopper" - løb

"Borgmestre mod biskopper"

I forbindelse med Hærvejsløbet i Viborg havde borgmester Torsten Nielsen udfordret biskop Henrik Stubkjær og hans kolleger i et 10 km. løb.



CLOSE RACE i "Borgmestre mod biskopper"

Der blev løbet godt til i dag, da biskop Henrik Stubkjær sammen med sine kolleger fra Aarhus og Ribe, biskop Henrik Wigh-Poulsen og biskop Elof Westergaard, tog udfordringen fra borgmester Torsten Nielsen op, og løb 10 km. løb i forbindelse med Snapsting her i formiddag. Der var afbud fra biskop Henning Toft Bro, Aalborg, så biskopperne havde fået forstærkning af Aarhus biskoppens kone, Grethe Wigh-Poulsen. Borgmesteren løb sammen med byrådsmedlem Nikolai Norup. Der blev kæmpet bravt, og stillingen blev uafgjort, da alle løb over mållinjen sammen, og kom ind i en rigtig flot tid på 55 min.
Kulturdirektør Lars Stentoft var godt tilfreds med resultatet, og gav udtryk for, at der måske med dette års udfordring kunne skabes en ny tradition for "Borgmestre mod biskopper"