Til alle præster i Viborg stift. 

Jeg mindes ikke et år med så mange principielle debatter i folkekirken som 2011. Kirkelukninger og omstruktureringer, vielse af homoseksuelle og frimenigheder, forholdet til staten og kirkeforfatning er blot nogle af de temaer som har været til debat. Når stormene på den måde suser omkring folkekirken, er det vigtigt at holde fokus på, hvad kirkens opgave er. Folkekirken er sat til at tjene det danske folk med evangeliet. Og denne opgave bliver meget tydelig i advents- og juletiden. Advent, fordi vi får skænket et håb, som ikke bygger på optimistiske prognoser om fremtiden. Håb er ikke optimisme, men Guds gave til os. Hvad der end måtte ske os og den folkekirke, som vi holder af, svigter Gud os ikke. Og Jul, fordi inkarnationen er selve hjerteslaget i kristentroen. Gud blev menneske for at fortælle os, at Gud og mennesker hører sammen. Derfor hører også folk og kirke sammen. 

Folkekirkens fremtid afgøres i langt højere grad af det arbejde, der gøres rundt omkring i sognene, end af de store principielle debatter. Derfor vil jeg gerne sige jer alle tak for den indsats der øves i kirkerne, præstegårdene og konfirmandstuerne fra dag til dag. Denne tak gælder også præsternes ægtefæller og familie i øvrigt. Det er i samhørigheden imellem sogn og kirke, folkekirkeordningen finder sin begrundelse og berettigelse. Og i denne samhørighed er præsten en nøgleperson. 

Jeg håber, at I på trods af travlhed med adventstidens og julens mange gudstjenester og arrangementer vil finde tid til personligt at gennemleve adventstidens forventning og Julens budskab om Gud der blev menneske. 

Kirkefaderen Ambrosius skrev i det fjerde århundrede i en kommentar til Juleevangeliet i Lukasevangeliets andet kapitel: 
Han var en nyfødt og et barn, for at du kunne blive et helt menneske. Han blev svøbt i klude for at du kunne blive befriet fra dødens snarer. Han blev lagt i en krybbe, for at du kunne være ved altret. Han var på jorden for at du kunne komme op til stjernerne. Han fandt ikke nogen plads i herberget, for at du kunne få mange boliger i Himmelen. Han, som var rig, blev fattig for din skyld, for at du kunne blive rig igennem hans fattigdom. Derfor er hans fattigdom vores arv, og Herrens svaghed er vores styrke. 

Jeg ønsker jer alle en glædelig advent og jul. 

Karsten Nissen