Biskoppen
Biskoppens artikler og Klummer

Klummen "Folk og Kirke" i Skive Folkeblad den 31. maj 2017

Tænk jer om politikere, når I på fredag skal stemme om ophævelse af blasfemiparagraffen!

Tænk jer om politikere, når I på fredag skal stemme om ophævelse af blasfemiparagraffen!

Blasfemiparagraffen – lov fra 1866

Igennem flere måneder har der været hektisk debat om, hvorvidt blasfemiparagraffen skal fjernes i Danmark. På fredag skal der stemmes om det i Folketinget.

Der er enhedslisten, som har stillet forslag om afskaffelsen. Liberal Alliance, Radikale og Dansk Folkeparti har støttet afskaffelsen. Det samme har De konservative, om end det har givet flere diskussioner internt der. Og Venstre har hidtil sammen med Socialdemokraterne været imod afskaffelsen.

Venstre har dog været lagt under et voldsomt pres for at gå med på en afskaffelse, og det ser ud til at det lykkes at overtale Venstre til at skifte holdning, og dermed er der sikret politisk flertal for en afskaffelse.

Blasfemiparagraffen er paragraf 140 i straffeloven. Ordret lyder den:
 
"Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder."

Den blev vedtaget i sin nuværende form i 1866. Kun Rigsadvokaten, og ikke lokale politimyndigheder eller statsadvokaturer, kan rejse en sag.

Kun to domme
Paragraffen sigter imod at undgå offentlig forhånelse af religion. Selvom man kan forestille sig, at det ofte er sket, er der kun to gange i løbet af historien blevet fældet dom på grundlag af paragraffen.

Første gang var i 1938, hvor en gruppe nazister havde omdelt løbesedler, der beskrev, hvordan der i jødernes Talmud (lærde jøders kommentarer til Toraen) kunne findes legitimation for overgreb på ikke-jødiske piger. De blev idømt mellem 2 og 8 måneders fængsel.
 
Den anden gang var i 1946, hvor et dansk par iklædt præstekjoler havde døbt en dukke til et karneval. Parret blev idømt en bøde.

 

Aktualiseret af koranafbrænding

Når sagen er kommet på den politiske dagsorden, er det fordi den blev bragt på banen i forbindelse med en koranafbrænding for nylig. Argumenterne for at afskaffe blasfemiparagraffen er dels, at vi ikke kan have en paragraf i vores lov, som indskrænker ytringsfriheden og dels, at den ikke har været brugt siden 1946 og derfor må være forældet og uanvendelig.

Men jeg vil gerne bede politikerne om at tænke sig om en ekstra gang. Vi lever i en verden, som er præget af usikkerhed og af en stadig større intolerance.

Vi oplever, at religiøse fanatikere udvælger uskyldige børn som bombemål, som vi så det i Manchester, og hvor samtalen forrås på Facebook og andre elektroniske medier.

 

Vi har brug for forståelse og respekt og ikke forhånelse og spot

Og derfor tillader jeg mig blot forsigtigt at spørge: Er I sikker på, at det er nu, vi skal ophæve en paragraf, som har til formål at tage toppen af forhånende udtalelser og handlinger i forhold til vores religioner?

Det kan godt være, at paragraffen ikke har været anvendt siden 1946. Men den har været en del af vores lovgrundlag, og dermed har den også signaleret en enighed om, at der er grænser for forhånelsen og spotten.

Den var i 1933 et bolværk imod uhyrlig nazistisk forhånelse af jøderne. Og den ville kunne blive et bolværk imod militante islamisters forhånelse af kristne, - f.eks. indkaldelse til offentlige bibelafbrændinger – eller imod ultranationalistiske islamofobiske bevægelser, der ønsker at pirre til fremmedhad ved at afbrænde Koraner eller på anden måde forhåne muslimske religiøse følelser.

Vi har ikke brug for at åbne for mere forhånelse i det offentlige rum. Vi har tværtimod brug for at mødes om større åbenhed og fælles forståelse for hinanden og for at øge respekten for hinanden og hinandens forskellighed – også på det religiøse område.

Danmark skal nok overleve også, hvis blasfemiparagraffen afskaffes. Men med en afskaffelse, vil politikerne føre os i en retning, hvor vi legalisere mere forhånelse og en hårde tone og en stadig større fragmentering i vores samfund. For mig at se, vil det være den forkerte beslutning taget på det forkerte tidspunkt. 


Artikler