Fortsæt til hovedindholdet
2017
Nyheder

Biskoppens forslag om "Hans Tausens Allé" blev fulgt af Teknisk Udvalg

Den flotte Randersvej, der går langs begge søer, får efter forslag fra biskop Henrik Stubkjær sin egen reformation, og kommer nu til at hedde "Hans Tausens Allé".


Biskop Henrik Stubkjær glæder sig meget over, at Teknisk Udvalg på et møde den 4. januar 2017 har valgt at følge hans indstilling om at omdøbe Randersvej til "Hans Tausens Allé".
"Nu må vi se, om vi kan få markeret lanceringen af det nye navn, ikke blot her i Viborg, men ud over hele landets grænser og gerne om muligt i forbindelse med åbningen af "Reformationsstafetten" den 28. februar 2017  ", siger biskop Henrik Stubkjær.
Biskop Henrik Stubkjær er i denne uge til bispemøde i København, og blev rigtig glad og overrasket, da han fik overbragt nyheden af TV MidtVest onsdag aften.
Se nyhedsindslaget fra TV MidtVest den 4. januar 2017 kl. 22.20, hvor der også er et interview med biskop Henrik Stubkjær.


Se indlæg fra Viborg Stifts Facebookside